Samværsregler for ledere hos Lundehus-spejderne

Hovedreglen i arbejdet med spejderne (både børn og unge) er, at samværet foregår på deres præmisser.

Alle ledere hos Lundehus-spejderne samt andre voksne, der ønsker at hjælpe til, skal læse og være indforståede med følgende regelsæt.

Samværsreglerne er senest revideret af bestyrelsen i juni 2022.

Bemanding

Til møder og på ture skal der altid deltage minimum to ledere, hvoraf én er over 18 år. Såfremt det er muligt, skal de være af forskelligt køn.

Børneattester

Alle, der er fyldt 15 og har kontakt med spejderne, skal have indhentet en børneattest. Denne fornyes hvert andet år.

Såfremt forældre eller andre voksne deltager i mere end en weekend, fx en sommerlejr, skal der indhentes børneattest.

Ved overnatninger

Forud for hver overnatning planlægges det, hvordan spejdere, ledere og andre voksne er fordelt på sovepladser. Så vidt det er muligt, sover spejdere og ledere/voksne adskilt. Det tilstræbes, at ledere og andre voksne ikke sover alene. Alle skal bruge nattøj. Børn af modsat køn skal have mulighed for at sove adskilt, hvis de udtrykker ønske om dette.

Der skal altid være minimum to ledere/voksne ved putning.

Intimsfæren

Spejdernes privatliv i omklædningssituationer og ved toiletbesøg skal respekteres. Hvis spejderne har brug for hjælp, skal lederne så vidt muligt guide med ord frem for berøring. I alle situationer skal det undgås at have låste døre, og lukkede døre skal undgås, så vidt det er muligt.

Såfremt det kan lade sig gøre, skal der være en ekstra leder i situationer med intimsfære eksempelvis i lytteafstand uden for døren.

I alle situationer skal man som leder/voksen meddele en anden leder/voksen om situationen, inden man går fra.

Som leder kan man opleve spejdere, der søger særligt meget kontakt. Lederne kan hjælpe spejderne ved at være tydelige og sætte egne grænser. Det er desuden helt i orden at bede en anden leder om “udskiftning” i f.eks. trøstesituationer.

Berøring skal foregå på spejdernes opfordring. Det skal være spejderne selv, der initierer kram, sidden på skødet og lignende.

Ved fotografering

Vi skal altid respektere, når nogen siger fra over for fotografering (både spejdere og voksne).

Det er et fælles ansvar at sørge for, at de, der ikke har givet fototilladelse, ikke kommer med på billeder. Alle enhedens ledere skal holde sig opdaterede på medlemmernes tilkendegivelser. Ved fællesarrangementer er det den, der tager billeder, der skal være opmærksom på alle medlemmer - gerne med hjælp fra enhedslederne.

Der må aldrig tages billeder af badesituationer.

KFUM-Spejdernes regelsæt om altid at få samtykke til portrætter følges.

Er man i tvivl om hvorvidt et billede må uploades, lader man være.

Omgangstonen

Lederne skal aldrig tale dårligt eller nedsættende om spejderne, deres forældre, de andre ledere eller organisationer. Har lederne brug for at vende noget, skal det foregå i et spejder- og forældrefrit rum.

En sober omgangstone både barn-barn, barn-voksen og voksen-voksen imellem tilstræbes.

Man skal altid lytte til modtager - spejder såvel som leder - og respektere dennes følelser. Overvej ordvalg, mimik og stemmeleje. F.eks. kan råben fortolkes meget forskelligt afhængigt af modtageren.

Sociale medier og skriftlig kommunikation

Ledere og spejdere skal ikke være venner på sociale medier. Det er helt okay at forklare til spejderne, at man ikke vil være venner på facebook og lignende.

Det er helt i orden for ledere at kommunikere med forældre og tropsspejdere via privat telefonnummer (SMS og opringning), så længe kommunikationen drejer sig om aktiviteter knyttet til spejdergruppen.

Det er helt i orden at lave informative eller berettende opslag på gruppens facebookside.

Billeder med spejderne bør ikke fremgå hos private brugere, men kun via gruppens officielle kanaler som facebook, hjemmeside og instagram.

Handleplan, hvis tvivlen opstår

Hvis tvivlen opstår er det altid bedst at tale “opad”. Med det menes, at man som leder henvender sig til gruppeledelsen, gruppeledelsen til bestyrelsen/korpset og så fremdeles.

Hvis en leder er i tvivl om, om en lederkollega har overskredet en andens grænser, skal denne handleplan følges:

• Ved mistanke kan denne efterprøves/diskuteres med én anden leder. Undgå at skabe rygter! Del og diskuter bekymringer og tal med udgangspunkt i dig selv og din oplevelse.
• Skriv ned hvad du har set og hørt - en saglig begrundet mistanke bygger på konkrete iagttagelser.
• Kontakt et medlem fra gruppeledelsen.
• Gruppeledelsen afholder en samtale med vedkommende. Efterfølgende vurderer gruppeledelsen om sagen lukkes eller anden del af handleplanen iværksættes.

Hvis en leder er i tvivl om, om en lederkollega har begået overgreb, skal denne handleplan følges:

• Ved mistanke, kan denne efterprøves/diskuteres med én anden leder. Undgå at skabe rygter! Del og diskuter bekymringer og tal med udgangspunkt i dig selv og din oplevelse.
• Skriv ned hvad du har set og hørt - en saglig begrundet mistanke bygger på konkrete iagttagelser.
• Kontakt et medlem fra gruppeledelsen (Anna, Karina eller Tanja).
• Gruppeledelsen og indberetteren overvejer sammen situationen grundigt.

Herefter tager gruppeledelsen over. Gruppeledelsen følger denne handleplan:

• Korpsets kriseberedskab kontaktes.
• Orienter den mistænkte og hør dennes version af historien. Den mistænkte fritstilles midlertidigt indtil sagen er afsluttet.
• Orienter det pårørte barns forældre, også om rådgivningsmuligheder.
• Orientér bestyrelsen.
• Ved en begrundet mistanke skal sagen politianmeldes.
• Tag stilling til den mistænktes fortsatte virke i gruppen.
• Undgå panik, bed om støtte udefra.
• Neutral information samt orientering om pressestrategi til gruppens forældre og øvrige ledere.
• Forbered os på at møde pressen, men henvis til korpset (efter aftale). Der udarbejdes en guide til ledere og bestyrelsesmedlemmer om, hvordan man håndterer det, hvis pressen kontakter en.