Lundehus-spejderne er en moderne spejdergruppe beliggende på ydre Østerbro.


Aktiviteter, der udfordrer

Det er gennemgående for alle aldersgrupper, at vi hos Lundehus-spejderne laver aktiviteter, der udfordrer medlemmerne både fysisk, intellektuelt, socialt og åndeligt.


Vores værdier

Vi vægter sociale kompetencer og fællesskab højt. Som spejder lærer man at samarbejde med mange forskellige slags mennesker, og man lærer at udnytte egne og se andres styrker. Vi tror på, at alle har noget positivt og unikt at bidrage til fællesskabet med.


Selvom vi er spejdere i byen, gør vi meget ud af at udnytte de grønne områder i nærheden. Vi tager også på weekendture ud i naturen.


Vores ambition

Vores ambition er at give medlemmerne uforglemmelige oplevelser, der på sigt udvikler dem til det, vi kalder hele mennesker. Dvs. mennesker, der hviler i sig selv, kan begå sig i samfundet og kan bidrage positivt til deres omgivelser.

Om Lundehus-spejderne