Lundehus Kirkes Ungdomsgård (Kroen)


På Lundehus Kirkes Ungdomsgård, Lyngbyvej 180, råder vi over meget af underetagen.

Her har vi køkken, lederrum, opbevaringsrum, to patruljerum samt to store opholdsrum. Desuden har vi adgang til et udendørsareal med rafter, bålplads og legeplads.


Det er primært juniorerne og troppen, der holder til på Ungdomsgården - som vi ofte kalder for "Kroen".


Lundehus Kirkes Ungdomsgård er i gang med at bygge et helt nyt hus til kirkeligt børne- og ungearbejde på nabogrunden til den nuværende Ungdomsgård. Her flytter vi ind, så snart det står klar.


Kort om Kroen og dens historie:

Bebyggelsens officielle navn er Lundehus Kirkes Ungdomsgård, men kaldes i daglig tale Kroen fordi der lå en bomkro fra 1600-tallet og frem til 1938, hvor bygningen opkøbtes af fabrikant Julius Hansen, bagbo til Kroen, til brug for opførelsen af Lundehus Kirke.


I bygningen indrettedes børnehave, tjenestebolig for børnehavelederen, tjenestebolig for

præst/kordegn samt ungdomslokaler.


KFUM-Spejderne havde et lokale i kælderen på ca. 20 m2, det var den tidligere vinkælder. Lejen var 60 kr. om året. Den tidligere bygning blev revet ned i 1970 grundet Lyngbyvejens udvidelse og spejderne var husløse frem til november 1972, hvor vi flyttede ind i den nye Kro.


Huset er i dag en selvejende institution, som ledes af en bestyrelse på 5 personer, hvoraf to er valgt blandt brugerne. Der er herudover ansat en adminstrator.